Ibizas historie

Forhistorie

Øens første beboere må have ankommet til øen omkring 5.000 f.Kr. De ældste vidnesbyrd er dog fra 2000 f.Kr. og peger på, at øfolket levede i grotter eller stenhytter overdækket med grene, tang og jord. Deres samfund var godt organiseret og præget af hierarki, og de levede af det, de selv kunne dyrke, opdrætte eller fange, såvel som indsamling af frugter, æg og bløddyr.
Af alle de vidnesbyrd, der er fundet indtil i dag, er de bedst bevarede at finde i den megalitiske gravplads i ca na Costa på Formentera.

Grækerne

Grækerne indfandt sig på Ibiza og Formentera i VIII f.Kr., og på trods af at de aldrig permanent bosatte sig på øerne, er grækernes meget passende navn for øgruppen, et som stadig bruges i dag: Pitiusas, som betyder "fyrretræsøerne".

Fønikerne og karthagenserne

Da fønikerne fra den sydlige del af den nærliggende iberiske halvø besluttede at udvide deres horisont og etablere nye kolonier og handelsenklaver langs Middelhavet, fandt de byen Ibsm - det der i dag hedder Eivissa (Ibizas hovedstad) - i år 654 f.Kr. Da de gik i land i Eivissa, fandt de et bjerg, som gemte en stor naturskabt havn, der var let at forsvare mod fjender, tæt på frugtbar fladland med en overflod af vand, hvor de kunne producere nok mad til at brødføde sig selv, og store saltsletter, hvor de kunne få den nødvendige salt til, hvad der senere skulle blive en succesfuld industri for saltning af fisk.
Det var det ideelle sted at grundlægge en ny koloni, som de til ære for guden Bes døbte Ibsm.
Denne nye enklave, som til at starte med ikke var mere end en havn med et lille antal lagre og militærbaser, hvor de kunne lægge til på vej til andre destinationer, udviklede hurtigt dens egen industri, som var med til at gøre Ibsm til én af de mest befolkede og succesrige byer på daværende tidspunkt, med en befolkning på 4 til 5.000 indbyggere i tiden omkring IV f.Kr.
Politisk set, under den puniske periode, oplevede Ibsm en grad af selvstyre fra dets metropol, Karthago, og havde endda dets egen møntfod. Efter Karthagos forfald på grund af dets krige med Rom, blev Ibsm den førende handelsby i det vestlige Middelhav.

Det romerske "Ebusus"

Efter de romerske styrkes indtog i Karthago, fik Eivissa det romerske navn "Ebusus", og forblev i romerske hænder indtil det første århundrede efter vor tidsregning. Også i meget af denne periode nød øen stor politisk selvstændighed. Det romerske navn for øen holdt ved i over 5 århundreder.

Vandalerne og Byzantinerne

I det 5. århundrede, efter vandalernes angreb på de Baleariske øer, blev Pitiusas inddraget i Gensericos nordafrikanske vandalerrige. Vandalernes erobring af øerne har dog ikke efterladt mange spor. I år 534 blev de Baleariske øer erobret af byzantinerne.

Det arabiske herredømme

Araberne ankom til Pitiusas-øerne i starten af det 7. århundrede, men det var ikke før år 902, at emir Abdallah officielt inddrog Yebisah (Ibiza) i kalifatet i Córdoba.
Araberne efterlod et omfattende aftryk på øerne. De befolkede Eivissa og var med til at forbedre landbruget, vandforsyningen og kulturen.

Den catalanske erobring

Erobringen fandt sted den 8. august 1235, under kong Jaime I af Aragonien, opmuntret af ærkebiskoppen af Tarragona, Guillem de Montgrí. Således blev Pitiusas-øerne igen en del af den kristne- og vestlige verden.

"Catalaniseringen" af øerne

I de næste 5 århundreder var forholdet mellem Eivissa, Formentera og Katalonien meget tæt, men det sluttede i det XVII århundrede, da Felipe V blev udnævnt til konge af Spanien. Fra dette øjeblik blev øen inddraget som en del af Katalonien.

60'ernes masseturisme

Indtil 1960'erne havde øerne ikke været udsat for nogle større sociale eller økonomiske forandringer. Turisternes ankomst og opførelsen af lufthavnen i Eivissa i 1958 var to historiske markører af stor betydning for øen. Eivissa, som vi kender det i dag, er en smeltedigel af nationaliteter, som udgør øens nye befolkning i det 21. århundrede.

I dag

Øens befolkning i dag kan beskrives som en smeltedigel af kulturer, der omfatter mere end 80 forskellige nationaliteter fra hele verden. Ibiza har altid taget godt imod besøgende, som til gengæld er blevet inspireret af øens rolige atmosfære og smukke natur.
Det, der er brug for nu, er at bygge videre på dette harmoniske fællesskab, som respekterer øens naturlige omgivelser og lægger vægt på en bæredygtig fremtid.