Ibiza villas

 

Ibiza Villas

EN | NL | IT | DK

 

Ibizas særlige kendetegn

Ibiza og Formentera kan beskrives som Middelhavets skatkiste. Øerne er små, men med en gunstig geografi og et behageligt klima. Solen skinner altid på Pitiusas-øerne! Demografisk set har øen en ret karakteristisk international blanding af mennesker, der er kendt for deres tolerance og afslappede væsen. Ibiza er for nylig blevet udråbt til at være bevaringsværdig på grund af dens betydelige historiske værdi og smukke natur.

Den primære indtægtskilde på øen er turismen, som er koncentreret til sommermånederne. Landbruget er således aftaget i takt med at turismen er taget til, og de gamle ibicenco landbrug med deres traditionelle livsstil er næsten forsvundet, mens øens naturlige omgivelser langsomt bliver truet af den voksende udbygning af byområderne. I dag prøver man at regulere tilstrømningen af turister og satse på en bæredygtig fremtid. Der er således udarbejdet forslag til genbrug af affald og vandspareprogrammer. Ligeledes bliver der opmuntret til brug af vedvarende energi, en forbedring af øens infrastruktur, helårsturisme og agro-turisme.

Øerne er små, men kan alligevel siges at udgøre en komplet miniature verden i sig selv med dets væld af kontraster, med mange ting at opleve for den besøgende, såsom øernes kultur, traditioner, natur eller kunst.

Geografi

Pitiusas er de sydligste af de Baleariske Øer, der ligger ca. 75 km syd for Mallorca og 220 km fra Nordafrika. Eivissa har et areal på 541 km2 og Formentera på 83 km2. Pitiusas er omgivet af 60 småøer, som fx s'Espardell, s'Espalmador og Peniats mellem Ibiza og Formentera, Es Vedra, Es Vedranell, s'Espartat, Bosc, Bledes og Conillera i sydvest, og Tagomago i nordøst, som er øen, der kan ses fra villaen..

Eivissa:
Øen har mere end 50 strande, nogle med lange sandklitter. Andre er små idylliske strande, der ligger gemt langs kysten. Den nordøstlige del af øen er den mest isolerede, med en forreven kystlinie, hvilket gør den til en favorit blandt klatrere. I hovedstaden, Eivissa, kan man nyde synet af nogle interessante arkitektoniske monumenter. Bl.a. den gamle by Dalt Villa, kirkegården Es Puig des Molins og den føniske landsby Sa Caleta; alle steder, der er udråbt til at være bevaringsværdige af UNESCO i 1999.

Demografi

Eivissas officielle befolkningstal er på ca. 88.076 personer, og ca. 5.553 på Formentera (ifølge tal fra 2001). Der er dog 3,5 mio. turister, der besøger de to øer hvert år (størstedelen af dem englændere, tyskere og franskmænd, i den rækkefølge), hvoraf de fleste kommer i juli og august måned. Dette skaber en betydelig demografisk overbelastning, der går ud over miljøet.

Landbrug

Udover at forme landskabet og befolkningens måde at leve på, har landbruget, specielt på Eivissa, været af stor betydning både historisk og kulturelt. Den stigende interesse blandt forbrugerne for økologiske og lokale produkter har haft en positiv indflydelse på markedet for disse varer. Denne tendens er også at finde på øerne, hvor der allerede kan findes et udvalg af forretninger, landbrug og projekter, der går i denne retning. Foreningen for økologiske landmænd på Eivissa og Formentera har siden den blev dannet i 2002 arbejdet for at skabe flere økologiske landbrug på de to øer. De har således haft til opgave at oplære og informere foreningens medlemmer og lette kommunikationen mellem dem, der er involveret i de økologiske landbrug og i den lokale administration. De har to typer medlemmer: dem, som driver økologiske landbrug, der er registreret af Consell Insular (det lokale øråd), og dem, der har interesse i udviklingen, men udelukkende bidrager økonomisk.

Flora, fauna og natur

Der er 12 hovedområder omfattet i "Law for Natural Spaces" (LEN) fra 1991. I alle disse områder (klassificeret som "Natural Area of Special Interest" (ANEI) af LEN) kan man finde eksempler på flora og fauna, der er særlige for Middelhavsområdet. Fyrretræer (Pinus halpensis) og sevenbom (Juniperus phoenicea) er de mest almindelige træsorter og udgør således en vigtig biotype på øerne, specielt på Eivissa, hvor 40 % af øen er dækket af de to træsorter.
På trods af at der ikke lever nogen store pattedyr på øerne, findes der genetter (Genetta genetta isabelae), såvel som et stort udbud af fugle, og frem for alt særlige firbenarter, som udgør en sand naturskat.
Et af Middelhavets vigtigste økosystemer er Posidonia-bevoksningerne, eftersom mange havorganismer lever i disse alger. Posidonia spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af kysternes økosystem og bliver anset for at være den primære indikator for miljøkvaliteten i disse økosystemer.
I havet omkring de to øer kan man finde flerfarvede regnbuefisk, beslægtede med de fisk, der lever i de tropiske koralrev, søanemoner, søpapegøjer, stimer af guldbras eller havtaske… På dybere vand er der et anderledes landskab: koraller, ørnerokke, barracuda, småhajer, makrel, muræne ål, juvelfanebars, tun og tilmed tandbrasen og aborre. I havoverfladen kan af og til ses delfiner, flyvefisk og havskildpadder.
Af andre landskaber på øen kan nævnes: strande, klitter, vådområder, saltsletter (Salinas), kystområder og småøerne, som findes langs kysten.
Hermed følger en kort liste over områder, der er fredede og har stor miljømæssig betydning:

  • Eivissa
  1. Es Amunts: "Natural Area of Special Interest" (ANEI) / "Rural Area of Landscape Interest" (ARIP). Strækker sig over størstedelen af den nordlige del af øen og omfatter de to kommuner Sant Antoni de Portmany og Sant Joan de la Britja, hvor villaen ligger.. Topografisk set er det øens højeste punkt, og det er her muligt at opleve det autentiske Eivissa, med dets traditionelle landejendomme (casas payesas) og ibicencoer, der stadig lever på landet og arbejder med jorden.
    Rent geografisk strækker Es Amunts sig fra Cala Salada til Cala San Vicente, stranden der er i gåafstand fra villaen.. Kystlinien er kendt for dens imponerende høje klipper, som øens miljøgrupper i dag kæmper for at beskytte og få udnævnt til naturreservat.
  2. Ses Salines på Eivissa og Formentera: Naturreservat / Naturpark / "Natural Area of Special Interest" (ANEI), særlig zone for beskyttelse af fugle, omfattet af den Internationale Ramsar Konvention.
    Området udgør Pitiusas-øernes virkelige naturskat og er et paradis for fugle. Dette økosystem omfatter saltsøer, sumpområder, som er et resultat af udnyttelsen af salt aflejret for lang tid siden; sandstrande med sevenbom, fyrretræer og en kæde af små øer, som skiller Eivissas saltsøer fra Formenteras. For mere information og guidede ture, kontakt IBANAT på telefon: 971 30 14 20.
  3. Cala d'Hort: Naturpark / "Natural Area of Special Interest" (ANEI)
    Dette område dækker zonen fra Cala d'Hort, Cap Llentrisca og s'Atatalia de Sant Josep, samt øerne Es Vedra og Es Vedranell. Landskabet varierer fra bjergområder til en kystlinje med både sten- og sandstrande. For mere information eller guidede ture, kontakt IBANAT på telefon: 971 30 14 20.
  4. Sa serra Grossa: "Natural Area of Special Interest" (ANEI)
    Et skovdækket bjergområde på 4.360 hektarer midt på øen, som i det store og hele er bevaret i sin oprindelige form.
  5. Es Cap Roig: "Natural Area of Special Interest" (ANEI) / "Rural Area of Special Interesting Countryside" (ARIP)
    Dette område dækker den lille halvø Cap Roig, flankeret på den ene side af Cala Boix, og på den anden side af Pou des LLey. Området omfatter også bjergene Sa Talaia de Sant Carles. Landskabet er velbevaret, og bjergene, som er dækket af fyrretræer og enkelte opdyrkede marker, danner et smukt syn.
  6. Platges de Comte (Cala Conta strand) og øerne i vest (en del af naturparken Cala d'Hort) "Natural Area of Special Interest" (ANEI).
    Beliggende i kommunen Sant Josep, det er en flad zone uden større bakker. Det er et område med opdyrkede marker, fyrretræer, sevenbom, sandstrande og lave klipper. Øerne hedder: s'Illa des Bosc (den nærmeste), Sa Conillera (den længst væk), s'Espartar og Ses Bledes (en gruppe af øer der ligger længst væk fra kystlinien).
  7. Ses Feixes: "Area of Cultural Interest".
    Sammen med Ses Salinas, danner de det eneste vådområde på Pitiusas. Vådområdet er 400.000 m2 stort og ligger i nærheden af stranden Talamanca i Eivissa kommune.
 
Click for the Ibiza sunsets seen from the villa
Click to see the terraces of this Ibiza villa.
Click to see the living room
Click to see the kitchen
Click to see the 3 bedrooms
Click to see the 3 bathrooms

 

 
About us | The Villa | Links
2004-2013 - © - MyIbizaVilla.com
powered by sitestepper
Page made
by Sitestepper - 4.1.0.10108.